3 ledere fra Ikast på forrygende TtT-kursus

Af: Egon Tolstrup

Berit Carstens, Jette Bjerregaard og jeg selv fik masser af gejst, inspiration, redskaber og viden med hjem fra den første af to weekender med TtT-kursus.

Der står i den fremsendte infomail, at undervisningen starter fredag kl. 19-22.30, fortsætter med godt 12 timer lørdag og 6 timer søndag. Og pauserne kan forventes inddraget til gruppearbejde! Puha, det bliver hårdt, det her. Jeg nåede ingen eftermiddagslur derhjemme, fordi jeg lige ville drikke en kop kaffe med min svigermor, som er på besøg hele weekenden, før Jette henter mig.

Det er rart, vi er 3 fra Ikast, der kan følges, for jeg kender vist ikke nogen af de andre deltagere, men det skal jeg nok komme til de næste par dage.

Efter check-in og fortæring af de medbragte sandwicher er det tid at møde de andre. Vi starter med præsentation og nogle ice-breakers, som jeg altid har kendt som ”ryste-sammen-øvelser”, men der er mange ting, som har fået nye og mere moderne navne, siden jeg sidst var på MogK kursus engang i forrige årtusind. Og at tiden og årene er gået, det afspejler sig også i aldersfordelingen, for bortset fra mine to herlige følgesvende fra Ikast så er gennemsnitsalderen på resten af kursisterne bekymrende tæt på at være halvdelen af min alder!!!

TtT (Training the Trainers) er, som navnet antyder, en træning i det at være leder. KFUM og KFUK på landsplan står bag kurset, mens Distrikt Midtjylland har budt ind og arrangerer det praktiske ved denne udgave af kurset, hvor også alle distriktets medlemmer er tilbudt gratis deltagelse, det er vi 10, der har taget imod, og yderligere fire ”udefra” er med. Et fint skulderklap til os som ledere og en god investering i fremtidens foreningsliv og forkyndelse for børn og unge.

Og fremtiden ligger der og venter, det mærkes tydeligt på den begejstring, idealisme og gå-på-mod, som lyser langt ud af de dejlige halvt-så-gamle-som-mig unge deltagere, for her er der virkelig grobund for store ting i fremtidens KFUM og KFUK.

Tilbage til fredag aften, ja undskyld jeg springer lidt ustruktureret rundt i det, det er nok, fordi jeg er en ”krusedulle”, det finder jeg ud af ved en lille typetest undervejs, som belyser forskelligheden blandt os, og som også er en kolossal styrke, så vi kan fungere optimalt som ledergruppe og som forening. Og gennem hele kurset fornemmer man også blandt forskelligheden, at vi er dog alle ens på det punkt, at vi vil det samme: det er vores tro, der gør den store forskel på KFUM og KFUK og de klubber og foreninger, som vi ellers færdes i.

At vi er troende mennesker, det må også gerne afspejle sig i vores måde at møde andre mennesker på med positive øjne, det hedder ”med Jesus-brillerne på”, når vi lærer om ”Appreciative Inquiry” (jeg må kigge i mine ”handouts” (der var så endnu et) for at huske dette fine udtryk), som handler om at tage afsæt i det positive, som vi kender, og som fungerer, i stedet for at fokusere på negative erfaringer, når vi planlægger og skaber fremtiden.

Vi arbejder med 5D, nej det er ikke en udvidelse af 3D oplevelser, det er derimod et redskab til projektplanlægning, som bygger på D-cirklen: Definition, Discover, Dreaming, Designing, Delivering, Definition, Discover, Dreaming … Det er vist også her, vi senere møder Projektpilen, der er et mere håndgribeligt værktøj til planlægning, som Jette allerede har foreslået, at vi afprøver hjemme i Mini-Teen.

Tilbage til fredag aften, hvor vi lærer hinanden at kende. Hvilket vi også kommer til gennem de mange øvelser i weekendens forløb, hvor vi ofte bliver sendt på tomandshånd og hver gang med en ny makker, så jeg lærer hele tiden et nyt menneske bedre at kende (nogle gange finder vi ud af, at vi også har andre fælles interesser, men det er nu ikke derfor, Lisbeth og jeg kommer et kvarter for sent tilbage fra en gåtur, hvorunder vi skal fokusere på vore største kvaliteter som leder og også på, hvor der er plads til forbedring), og jeg kan hele tiden suge til mig af andres erfaring og måde at gøre tingene på.

Et par gange går duo-arbejdet på coaching. Vi får en teoretisk og praktisk introduktion til at være coach, og så får vi mulighed for at praktisere det med hinanden. Det er et virkemiddel, der er store perspektiver i, at jeg ved at lytte, observere og spørge ind kan få ”klienten” til hos og i sig selv at finde svarene på sine egne spørgsmål, det er nemlig ikke mig, der skal give svarene eller de gode råd. Gode råd er jo ellers noget, man giver andre, fordi man ikke selv kan bruge dem til noget. Men et interessant redskab, coaching, som tåler at blive brugt, desværre er der bare ingen derhjemme i foreningen, der ved, at Berit, Jette og jeg nu har lært det og gerne vil blive meget bedre til det ved at øve os.

Efter fredagens undervisning er der andagt, dagene starter og slutter med spændende andagtsformer, hvor vi selv involveres og udfordres til at lade vores tro komme til udtryk på forskellig vis, for de færdige løsninger er generelt ikke kursets formål, gennem alle øvelser udfordres vi til at udvikles og flyttes som menneske og som leder i KFUM og KFUK, at se mulighederne og ikke begrænsningerne, at drømme stort, for ”only the sky is the limit”.

Fredag slutter med natmad, forplejningen er i top herude, og det er godt at mærke, at der bliver kræset for os, samtidigt med at vi får fyldt på med ny inspiration, viden, gejst, redskaber… Og vi møder nye mennesker, som jeg glæder mig til at lære endnu bedre at kende på anden weekend af kurset om 4 måneder, måske ses vi tidligere, for der er allerede planer om at lave et midtvejstræf inden da.

Det er nu også godt at være af sted sammen med andre fra klubben/foreningen, så det kan varmt anbefales at sætte to weekender af næste gang TtT præsenteres som et kursustilbud. Jeg kom med lidt blandede forventninger, nu sidder jeg med fornemmelsen af at være en del af noget stort, som rækker langt videre end to gange tre dage.

Så er jeg vist færdig med fredag, jeg har vist også været omkring resten af weekenden allerede. Sådan er oplevelsen også efter TtT, at det er lige startet, og nu er det allerede ovre for denne gang. Programmet så hårdt ud inden start, men et spændende program blandt spændende mennesker får tiden til at flyve af sted, og min ”taletid” er vist også ved at være brugt op her – men jeg vil lige nå at sende en varm TAK til Gud, Distrikt Midtjylland, instruktørerne (Helle Jakobsen, Line Steffensen og Hanne Bohnstedt), mine medkursister samt Berit og Jette for en herlig og udbytterig weekend.

Egon Tolstrup